Lad os droppe dobbeltarbejdet og have tillid til hinanden

Fødevareminister Mette Gjerskov beder om forslag til forenklinger og mindre bureaukrati, og hun skal slet ikke mangle forslag.
Familielandbruget VEST-Jylland har således sendt flere forenklingsforslag til ministeren. For når en landmand har haft fem forskellige kontrolbesøg på et år, og han ellers passer dyr og mark på bedste vis, så kommer hans tålmodighed på prøve. Selvom han elsker landbrugserhvervet, så er det netop mængden af regler, papirarbejde og kontroller, der kan være årsag til, at han vælger at forlade erhvervet.  

Særligt på de mindre landbrug er det en arbejdsmæssig stor belastning at udfylde stakkevis af papirer og bruge tid på det ene kontrolbesøg efter det andet. Flere kontrolbesøg overlapper hinanden og burde kunne klares ad en gang. Tid er penge – også for landmanden, og derfor skal hans tid bruges effektivt. Nogle registreringer gøres dobbelt og det er jo fuldstændigt spild af tid, at landmanden registrerer akkurat de samme ting flere gange..

Familielandbruget VEST-Jylland har følgende forslag til forenkling:

1. Indlægssedler fra foderstoffer skal gemmes fem år, selvom man til enhver tid kan se på afregningen, hvad man har købt og altid kan rekvirere indlægssedlen fra foderstof-leverandøren. 
   Slet reglen og hav tillid til det allerede registrerede.

2. Der skal laves egenkontrol, selvom der laves E-kontrol i svinebesætninger. Herved laver landmanden dobbeltregistrering ved flere af skemaerne.
   Tænk kontrollerne sammen, så der aldrig skal registreres dobbelt - det er spild af tid.

3. I miljøgodkendelser pålægges der konstant flere krav og restriktioner til det pågældende landbrug. Eksempler herpå er årlig vask af ventilationer i svinestalde og BAT krav, der ikke virker. Lag på lag af restriktioner gør det særdeles vanskeligt at opfylde kravene, selvom landmanden bruger megen tid og penge på det. De mange krav giver arbejde til kontrollører og tager penge fra landmanden - til måske ingen nytte.
   I miljøgodkendelserne er der et ganske betydeligt forenklings-potentiale, som der bør tages hånd om hurtigst muligt.

4. Kontrolbesøg omhandler tit de samme forhold, der så bliver kontrolleret flere gange - bare under forskellige navne. Det er eksempelvis dobbeltarbejde, når en landmand med udendørsgrise skal svare på de samme spørgsmål, når Dyrenes Beskyttelse kommer på besøg, som han har gjort ved FødevareErhvervs krydsoverensstemmelseskontrol. Tænk flere kontrolbesøg sammen, så vi alle kan spare tid og penge.

5. Danmarks Statistik sender skemaer ud til landmænd og spørger om det samme, som kan ses i allerede registrerede registre.
   Lad Danmarks Statistik trække oplysningerne, hvor de allerede er registreret og belast ikke landmanden med atter en dobbelt registrering.

Der må kunne ryddes mere op i kontroller og papirarbejde, uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Vi bør have mere tillid, mindre kontrol og færre udgifter til kontrollører, der kontrollerer hinanden, ellers bliver det svært at tiltrække nye til et ellers attraktivt erhverv.

Sendt til Fødevareministeren Mette Gjerskov d.31-10-2011

Selvejet stadig vigtig for Familielandbruget

Henning B. Carlsen skrev i sidste uges Landbrugsavis at Familielandbruget arbejder for selvejet, fordi vi er blevet indoktrineret af stor-bønder i L&F. Intet kan være mere forkert. Familielandbruget har altid gået ind for selvejet, og det gør vi stadig. Dermed ikke sagt at selvejet er det eneste rigtige, for med de helt store landbrugsbedrifter skal og vil der være andre ejerformer f.eks. interessantselskaber, anpartsselskaber eller andre driftsfællesskaber.
Danske Landbrug anno 2011 er meget forskellige i størrelse og ejerformer, og det vil fremtidens landbrug også være. De seneste år er det de små og mellemstore bedrifter, der har tjent penge, og det viser prognoserne også de vil de næste par år. Om selvejende familielandbrug har en gylden fremtid, det afhænger af mindst 3 ting. 1) At vi stadig tjener penge og laver investeringer, der giver overskud, som kreditgivere vil finansiere. 2) At vi i Familielandbruget og L&F fortsat arbejder for at rammevilkår også tilpasses de små og mellemstore bedrifter. 3) Ja selvejende Familielandbrug kan have en gylden fremtid hvis 1. gangs købere vil og tør investere i et overskueligt landbrug.
Priserne på jord og landbrug er i bund nu og priserne på de fleste landbrugsprodukter er ok, så måske bliver det ikke mere optimal at investere i sit ejet landbrug end netop nu.
(læserbrev i Landbrugsavis uge40 2011)

Varm oktoberdag udnyttet optimalt

En længe ønsket cykeltur blev en realitet på den varmeste oktober dag i over 100 år. Turen på 95 km gik til Kragelund via Borris, Troldhede, Assing, Arnborg, Kølkjær, Isenvad , Bording og Kragelund. I høj solskin og med over 25 C var det en fantastisk livsbekræftende tur, hvor bønderne havde dejlig travlt med at høste,presse og så. Folk var i haven, nogle ved vandet (sø ved Søby) og alle nød den længe ønskede sommerdag, der ENDELIG kom.
De første 80 km blev kørt med knap 28 km i gennemsnit. De sidste 15 km gik noget langsommere, da jeg fulgtes med min mor,(der var kørt i møde) som har den evne at hun kan køre ned til 6 km i timen uden at vælte (på en 2 hjulet cykel) ret fantastisk, men heldigvis var der nedadgående bakker, som dog hævede farten, så vi kom frem inden det blev mørkt.
Skøn dag og tur, som man kun kan blive glad i låget af :-)

Så er høsten næsten i hus

Med møje og besvær kom høsten i hus,inden vandet stod ned i stænger. Mangler lige ærtehalm med udlæg i, som skal i madpakker, når det bliver tørvejr igen. Det har været ret så bøvlet at få høsten ind imellem bygerne,men det er jo med til at gøre landmandslivet spændende,men også risikofyldt, for det er jo dyre afgrøder der står på spil.
Men her i det vestjyske bør vi ikke klage over besværlighederne, for det er intet  i forhold til vores kollegaer øst på,som må vinke farvel til store dele af høsten, da det er totalt druknet i ufattelig store vandmasser og pga. dårligt oprensede vandløb. Har snakket med en kollega fra Falster i dag, som udover store tab i marken også har fået stuehuset oversvømmet og måske total-skadet. Ærgeligt og synd for dem, og derfor vil jeg heller ikke pive over en ret beværlig høst, men glæde mig over at den trods alt er i hus.

Nytænkning af offentlig trafik ønskes

Igennem de sidste måneder er jeg blevet kontaktet af mange, der er frustreret over den store reduktion af busruterne til og fra landsbyerne.

I bl.a. Hoven og Lyne går ikke en eneste bus hele sommerferien og herefter heller ikke i weekenderne. Efter sommerferien går der på hverdagene kun ganske få busser til og fra uddannelsesstederne.

Det er helt sikkert en serviceforringelse, når man har været vant til en jævn fordeling af busafgange i løbet af hverdag, weekend og ferier. Det går især ud over folk der ikke har bil, og har bosat sig i landsbyen med den forudsætning, at der kører en bus.

 De færre busser skyldes en kraftig besparelse fra regionerne, og vi har som kommune ikke råd til at betale for de regionale busruter i deres fulde længde, derfor denne slankning af ruterne.

I Ringkøbing - Skjern Kommune koster den offentlige trafik 20 mill. om året og vi får ca. 1 mil. ind i indtægter. Det er ikke en god forretning, men det er en vigtig service at skolebørn, handicappede, og børn og voksne med særlige behov kan komme de rette steder gratis. Der er helt sikkert mange muligheder for at udnytte de 20 millioner kroner mere effektiv, end vi gør i dag. Hvis f.eks. alle skolebusserne også må tage ikke skolebørn med, hvis skolebusser/ minibusser ejet af friskoler og plejehjem må køre en form for teletaxa.

Man kan samtænke kørsel af handicappede og sygekørsel og kørsel med elever med særlige behov, med øvrige passagerer. Vi kan i kommunen tilmelde os noget der hedder flextur, der ligner en teletaxaordning.

 Der kan tænkes mange gode tanker, men kan det omsættes til praksis? Ja hvis vi i byrådet kan blive enige om at det er et vigtigt område, som skal nytænkes og effektueres snarest. Kommunens direktion er i gang med at se på koordinering af kommunes offentlige trafik.

Men det er ikke nok vores eget lille byråd vil øget fleksibilitet i den offentlige trafik, for flere af de nævnte forslag vil ikke være muligt med den nugældende lovgivning, og det vil da klæde regeringen at give os bedre rammer hertil. Man arbejder nemlig lige nu med at evaluere den kollektive trafik i Danmark, så husk lige at vi er ret mange, der ikke har gavn af Metro og S-tog, men må have andre muligheder i stedet!

Tvillinger af vores bedste ko

I dag fik vi et par dejlige kvie-tvillinger af ko 1184. Hun er nok den stærkeste og bedste ko vi har, så det er dejligt at hun får tvillinger, som vil blive køer om 2 år. Hun klarede det selv og de har det alle 3 rigtig  godt :-)

Bureaukrati kvæler vækst og velfærd

Hele vores samfund bliver mere og mere inficeret med bureaukrati, samtidig med at politikere står i kø for, på en indlært overbevisende måde, at forsikre os om at nu skal det mindskes. Men det administrative bøvl stiger og stiger. Hvorfor øges papir og registreringsbyrden konstant på landbrugsejendomme (f.eks. miljøgodkendelser) og andre private virksomheder og ikke mindst i det offentlige? Det administrative bøvl er steget til uendelige mængder papir og dyre arbejdstimer. Det er arbejdsmæssigt kvælende, og for nogle er det dødsstødet til økonomisk ruin. I det offentlige fjerner det stigende bureaukrati penge fra kerneydelser og svækker velfærden.

I enhver ansvarlig virksomhed arbejder man konstant med at effektivisere alle arbejdsgange både det administrative, logistikken osv. I en ansvarlig privat virksomhed beregner man økonomiske konsekvenser på alle nye tiltag. Håber det samme er tilfældet på ”Tinge” omkring nye love og regler. Alt andet vil være dumt. Hvorfor er vi så ved at kvæles i bureaukrati? Er folketingets medlemmer så langt væk fra virkeligheden at de ikke ænser at vi i Danmark taber konkurrenceevne og svækker velfærden bl.a. p.g.a. den stigende bureaukrati?

Er der overhovedet et eneste politisk parti der arbejder for en REEL afbureaukratisering og har vilje til at sætte handling bag ordene?

Drop traktor-demonstration, bliv hjemme og betal af på gælden!

Det er forår og det er ensbetydende med at vi som landmænd snart skal i marken. Men der er åbenbart nogle af mine kollegaer, der ikke har travlt med at komme i marken, men bruger masser af tid og penge på at ville demonstrere med fine dyre traktorer i hovedstadens travlhed.

Ja, der stilles urimelige krav til landbrugserhvervet og alle politikere bør fatte at hele vores erhverv kun er værdi skabende for velfærds-Danmark fremover, hvis vi får nogle ordentlige rammevilkår hurtigst muligt. Det tror jeg alle vi bønder er enige i, men så ophører enigheden, for metoden til at opnå resultater, bør efter min mening foregå med saglige og faglige argumenter og ikke med rebelske metoder, som jeg anser en demonstration for at være. Demonstrationen, der er lagt op til, er særdeles CO2 forurenende, tidsrøvende (tid der går fra familien og bedriften) og det er direkte skadelig for landbrugets omdømme.

Endelig tænker jeg på, hvor er landbokvinderne i hele dette mediestunt? Mange landbokvinder bidrager med en ikke ubetydelig sum penge til bedriftens samlede økonomi, og vil I finde jer i at jeres mænd ødsler kostbart tid på en nyttesløs demonstration, mens I gør jeres til at holde gælden fra døren?

Frost, finanser og fremtidig optimisme

I 2010 har finanskrisen stadig haft sine kolde kløer i landbrugserhvervet, både vejrliget med ca. 5 frostmåneder, men særlig økonomisk. Jeg tror og håber at 2011 bliver meget mere positiv. Det vil jeg begrunde med, at for det første starter 2011 politisk meget positivt med at statsministeren endelig har taget bladet fra munden og erkendt den økonomiske trussel, der er for vores velfærdssamfund og er kommet med konkrete forslag til løsninger. Det er en særdeles vigtig debat, som forhåbentlig udmunder i et hurtigt valg, hvor de dygtigste vinder, og formår at styre Danmark på rette kurs.

For det andet er priser på flere landbrugsvarer stigende. Desværre med undtagelse af svinekødet. Men de stigende tendenser styrker optimismen hos os landmænd, så vi kan udvikle vore bedrifter i en positiv retning for både folk og fæ. Det kræver dog at pengeinstitutterne også agerer positivt og vil låne til bæredygtige projekter, for ellers kan det blive svært eller helt umuligt at realisere gode tiltag.

For det tredje vil jeg begrunde min optimisme med troen på at 2011 bliver året, hvor befolkningen og politikerne ser landbrugserhvervet og følgeindustrien, som en vigtig del af løsningen for Danmarks fremtidige velfærd. Det kræver dog at nogle politiske forhindringer ryddes af vejen ved hurtig handling i stedet for tom snak.

Som eksempler på forhindringer for landbrugserhvervet, der kræver konkret handling kan nævnes:

· Ved udmøntningen af vand- og naturplaner, skal der laves økonomiske konsekvensberegninger og laves målrettede tiltag.

· Omkring husdyrloven skal anmeldeordningen hurtigst muligt iværksættes uden urimelige skærpelser af ammoniakkrav.

· Konkurrenceevneanalysen skal give et sagligt grundlag for eftersyn af rammevilkårene i Danmark.

Ja jeg tror på et godt år for Danmarks landbrug og for dem vi beskæftiger i følgeindustrien i 2011, men det kræver hårdt arbejde for beslutningstagerne på Christiansborg, for Landbrug & Fødevarer, for os folkevalgte i landbrugsorganisationerne, for alle vore samarbejdspartnere og ikke mindst kræves, der stadig hårdt arbejde på de enkelte bedrifter. Godt nytår.