Bedre bredbånd giver vækst i yderområderne

Læserbrev sendt i De Bergske Blade og Landbrugsavisen uge 32

 

Stabilt og hurtigt internet er i dag et grundlæggende rammevilkår for effektiv produktion - i landbruget og i erhvervslivet generelt. Desværre er der ikke altid brugbare internetforbindelser alle steder i Danmark. Det koster hver dag vækst og arbejdspladser - og bidrager til affolkning af yderområderne.

 

Det er derfor glædeligt, at regeringen og de fleste af folketingets øvrige partier hen over sommeren har aftalt en vækstpakke med en række positive tiltag – herunder også en lånepulje på i alt 100 mio. kr. i 2015-2016 til udbredelse af bredbånd og mobildækning i yderområderne. Det løser bestemt ikke alle udfordringerne – men er dog et skridt på vejen, og kan give forhåbning om en spirende øget vilje til at tage hånd om problemstillingen.

 

Der er et stort potentiale i at sikre effektivt bredbånd. Kommunale erfaringer viser, at det kan være med til at tiltrække virksomheder til kommunen, hvis den nødvendige IT-infrastruktur er til stede. Omvendt kan dårlige bredbåndsforbindelser medvirke til at holde erhvervslivet væk fra kommunen.

 

Fx skal landmanden i dag være koblet op på et hurtigt og stabilt internet, hvis han skal bruge moderne malkeudstyr, hvor man løbende skal indrapportere mælkekvaliteten, overvåge driften og kunne gribe ind ved problemer.

 

Et andet eksempel er, at regeringen har besluttet, at alle indberetninger skal foregå digitalt. Det kræver naturligvis, at den digitale infrastruktur er til stede. En række indberetninger kræver som minimum adgang til en hastighed på 4-5 Mbit. Det vil sige, at landmanden har et problem, når der kun er adgang til fx 1 Mbit i hans område.

 

Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at kommunerne – som et første skridt - gør brug af regeringens udspil og sikrer effektivt bredbånd som del af de lokale og regionale rammevilkår. Derudover bør regeringen hurtigst muligt indkalde folketingets partier til en drøftelse af et nyt teleforlig og iværksætte nye, tidssvarende tiltag til udbygning af effektiv IT-infrastruktur – også i landdistrikterne. Det kan betale sig – for kommunerne, for livet i yderområderne og for hele Danmark.

 

 Af Lone Andersen, viceformand, Landbrug & Fødevarer

Selveje skaber liv på landet

 Læserbrev i bl.a. JP og Landbrugsavisen uge 28 -  2014



Af Svend Nygaard, formand for LandboUngdom

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
Lone Andersen, formand for Familielandbruget og viceformand, Landbrug & Fødevarer,



”Mere liv på landet” og ”vækst i udkants-Danmark” er sætninger, som vores politikere gerne bruger ved festlige lejligheder, når kameraerne er tændt.

Derfor er det rystende, at regeringen vil tage initiativ til at afvikle arbejdspladser i udkants-Danmark. Det sker med et forslag om at liberalisere landbrugsloven. Forslaget er fremsat som en del af regeringens vækstplan for fødevareerhvervet.

 

Med erhvervsminister Henrik Sass Larsens ord vil regeringen skabe ”et historisk skifte i landbruget, så selvejet forsvinder.” I dag skal landmanden ifølge loven have den bestemmende indflydelse over sin gård. Det bliver der lavet radikalt om på, hvis regeringens idé bliver til virkelighed.

 Regeringen begrunder sit forslag med, at det skal gøres lettere at etablere forskellige typer selskaber, som kan drive landbrug, men det er der allerede rig mulighed for i eksisterende lov. Derfor er en yderligere liberalisering overflødig.

 

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil vi se familiedrevne landbrug blive købt af pengestærke investorer, der spekulerer i at købe og sælge jorden frem for at drive produktion. Mens investorerne venter på, at priserne stiger, og jorden kan sælges videre, vil de dyrke afgrøder, der ikke kræver nær samme arbejdsindsats som husdyrbrug. I takt med at husdyrbrugene forsvinder fra landet, forsvinder også arbejdspladser i staldene, på slagterierne, mejerierne og andre arbejdspladser i de tyndt befolkede områder.

 Samtidig vil det blive sværere for unge at etablere sig som landmænd. Investorer fra ind- og udland vil nemlig presse prisen på jord op og gøre det svært for unge at købe sig ind i en bedrift.

 

Det er værd at bemærke, at syv ud af ti elever på landbrugsskolerne i dag kommer fra ikke-landbofamilier. Hvis de skal etablere sig med egen gård, skal der i dag rigtigt mange penge på bordet. Det er allerede en stor udfordring for de unge. Med højere jordpriser på et liberaliseret marked vil det blive endnu sværere i fremtiden.

 

Rigtigt mange unge vælger nemlig landbrugsskolerne netop fordi, de en dag gerne vil kunne sætte foden i egen stald og blive selvstændig landmand. Hvis den dør lukkes, kan vi forvente, at mange af de unge vil søge til andre uddannelser. På den måde drænes landbruget for talenter og virkekraft, mens landområderne bliver endnu mere affolkede.

 

Vi håber derfor, at regeringen vil besinde sig og droppe liberaliseringen af landbrugsloven og i stedet stå ved de pæne ord om at skabe liv på landet og vækst i udkants-Danmark

 

 

Landbrugets kvinde vinder erhvervspris

08. apr 2014  af Clavs Mark Sylvest Foodculture

Viceformanden i Landbrug &Fødevarer har netop vundet prisen som årets erhvervskvinde. Lone Andersen er en vigtig rollemodel for erhvervskvinder, lyder dommerkomiteens begrundelse.

”Jeg var mildest overrasket over, at det var mig der vandt prisen. Specielt i det stærke felt af nominerede.” Viceformanden i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, havde af samme årsag ikke forberedt en tale, da hun i weekenden fik overrakt prisen som årets erhvervskvinde ved en sammenkomst på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.
Her var 150 medlemmer af netværket Erhvervskvinder samlet fra hele landet, for at hylde vinderen af prisen, som bliver uddelt hvert år til en erhvervskvinde, der er en rollemodel for andre kvinder.
Profilering af kvindelige værdierUdover Lone Andersen var to andre kvinder nomineret til prisen. Advokat Lotte Bliddal fra advokatfirmaet Johansen & Bliddal og iværksætter Mette Lykke Kjeldsen, der var med til at etablere motionsapp’en Endomondo.  Ifølge Anni Merete Damgaaard, der er formand for Erhvervskvinder, besidder de tre nominerede dét, der skal til for at tilskynde andre kvinder til at påtage sig et større erhvervsmæssigt ansvar og dermed fremme kvinders muligheder for at avancere på arbejdspladserne og i samfundet. Og det er nogle af de grundlæggende overvejelser i valget af nomineringen af dem.
”De nominerede til prisen som årets erhvervskvinde skal profilere de kvindelige værdier i en erhvervsmæssig sammenhæng. De skal vise engagement og vedholdenhed. Og de skal være rollemodeller for andre kvinder,” fortæller Anni Merete Damgaard.
Kvindelig rollemodel i et mandeerhvervNetop det her med at være en rollemodel var en af de vigtigste årsager til, at Lone Andersen løb af med titlen som årets erhvervskvinde. Formanden for netværket mener, at viceformanden i Landbrug & Fødevarer har gjort sig godt bemærket på den politiske scene i et udpræget mandsdomineret erhverv.
”Hun er som den første kvinde nogensinde blevet valgt som viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for familielandbruget. To af de højeste poster i et af Danmarks vigtigste erhverv. Hun har bevist, at en kvinde kan få rigtig mange bestyrelsesposter i en mandsdomineret verden. Det gør hende til en vigtig rollemodel for andre kvinder. Derfor vinder hun prisen som årets erhvervskvinde 2014,” pointerer formanden for netværket Erhvervskvinder.
LÆS OGSÅ: Lone har landbruget i hjertet og bondegården i lommen

Flere kvinder i landbrugets topÅrets erhvervskvinde er selvsagt både stolt og beæret over at vinde prisen. Men Lone Andersen er samtidig også bevidst om, at der følger et stort ansvar med en sådan hæder. Udover at skabe flere politiske resultater via sin position som viceformand i en af Danmarks største erhvervsorganisationer, håber Lone Andersen også, at hun med sin nye titel som årets erhvervskvinde kan lokke flere kvinder til at prøve kræfter med landbrugs- og fødevareerhvervet på bestyrelsesniveau.
”Landbrugs- og fødevareerhvervet er et af de vigtigste erhverv i Danmark. Derfor ærgrer det mig også, at der er så få kvinder på bestyrelsesniveau i erhvervet. Jeg håber da, at jeg kan være med til at give flere kvinder blod på tanden til at prøve kræfter med landbrugs- og fødevareerhvervets bestyrelser,” fortæller Lone Andersen.

Små landbrug beholder hektarstøtten

PRESSEMEDDELELSE - 10. feb 2014

Hektargrænsen for støtte fastholdes på to hektar. Det betyder, at små landbrug ikke mister landbrugsstøtten. Samtidig bliver hektarkravet til støtte på økologisk jorde sænket. Et positivt signal om at der er blevet lyttet til erhvervet, mener viceformand Lone Andersen fra Landbrug & Fødevarer.

Der bliver ikke rykket på grænsen for hektarstøtte, når EU's landbrugsreform skal implementeres i Danmark i januar 2015. Grænsen var ellers rykket til fem hektar, før man kunne søge støtte. Men nu er samtlige partier i Folketingtinget blevet enige om at beholde grænsen, hvor den var.
I Landbrug & Fødevarer er viceformand Lone Andersen glad for, at Folketinget med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen har besluttet at beholde grænsen på to hektar.
- Det er rigtig glædeligt, at der er blevet lyttet til erhvervets bekymring, og at der er handlet på det med det samme. Det vil jeg gerne rose både ministeren og det samlede folketing for. Forskellen på to og fem hektar, lyder måske ikke af meget, men de små landbrug er en vigtig brik i naturplejen, og dermed for biodiversiteten i Danmark. Desuden er de små landbrug med til at fastholde folk og give liv i yderområderne i Danmark. siger Lone Andersen.
Viceformanden roser også beslutningen om at gøre det lettere for små landbrug at søge økologistøtte under landdistriktsprogrammet. Her sættes grænsen nu ned til 0,3 hektar.
- I Landbrug & Fødevarer håber vi stadig på, at regeringens mål om at fordoble det økologiske areal inden 2020 kan nås. Men det sker ikke uden hårdt arbejde fra både landmænd og regeringen. Derfor er tiltag som dette ikke bare positivt for økologer og kommende økologer, men også nødvendigt, hvis vi skal nå målet, slutter Lone Andersen

Kvinde i spidsen for Familielandbruget

PRESSEMEDDELELSE - 03. okt 2013

Efter en tur til stemmeurnerne har Familielandbruget under Landbrug & Fødevarer i dag fået en ny formand. Valget faldt på Lone Andersen, da de delegerede for kort tid siden fyldte stemmeurnerne ved Familielandbrugets årsmøde i Vingsted ved Vejle.

Familielandbruget er en central sektor i dansk landbrug. Således tæller foreningen i dag 4500 medlemmer. Primært mindre landbrug. Det er første gang i Familielandbrugets mere end 100 år lange levetid, at en kvinde indtager formandsstolen.
”Vi skal sørge for at blive ved med at tale de små og mellemstore landmænds sag politisk. Lovgivningen i Danmark tromler derudaf, og ofte bliver de små landbrug glemt i farten. Det er vigtigt at huske på, at de små landbrug giver vækst, beskæftigelse og liv i landdistrikterne, og at vores bidrag til samfundet er betragteligt”, siger den nyvalgte formand Lone Andersen.
Lone Andersen er 49 år gammel og bor til daglig i Lyne mellem Varde og Skjern. Hun er formand i Familielandbruget Vestjylland og byrådsmedlem for Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune. Med den nye formandspost følger også en post som næstformand i erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer.
Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild ser frem til et tæt og frugtbart samarbejde:
”Det har været en rigtig god oplevelse at overvære formandsvalget i Familielandbruget i dag. Det var fire kvalificerede kandidater, der stillede op til formandsposten. Jeg synes, valget af Lone Andersen sender et rigtig stærkt signal om den bredde og mangfoldighed, der er i Landbrug & Fødevarer. Samtidig er det vemodigt, at det mangeårige samarbejde med Ib Jensen hermed slutter. Ib har altid været Familielandbrugets mand, men han har evnet at finde fælles holdninger, når det gjaldt”, siger formand i Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.
Familielandbrugets formål er at varetage den enkelte landmands erhvervspolitiske interesser, samt at værne om landmænds muligheder for at kunne drive landbrug ved at sikre de bedst mulige rammevilkår.
”Det er helt essentielt, at det fortsat kan betale sig at bygge et landbrug op fra bunden. Derfor er noget af det allervigtigste, at vi bevarer Landbrugsloven. Og så skal vi huske det hele menneske ude på landbrugene. Som landmand har man hele sit hjem og familie med, når man går på arbejde. Vi bor, hvor vi arbejder. Det er blandt andet det, der gør vores erhverv helt unikt”, siger Lone Andersen.
Som sin næstformand får hun Henrik Berthelsen, der er formand for Landbrugsrådgivning Syd. Begge sidder de i forvejen i Primærbestyrelsen i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Familielandbruget ledes af en sektionsbestyrelse på 19 medlemmer. Bestyrelsen er sammensat af formændene fra de 13 regionale familielandbrugs- og fællesforeninger over hele Danmark. Dertil kommer formændene fra de af Familielandbruget 7 nedsatte repræsentantskaber, henholdsvis repræsentantskaberne for planteavl, svin, kvæg, økologi, deltid, familie og have.