søndag den 3. december 2017


25 år med uklarhed om diger må slutte

Bragt i LandbrugsAvisen, 11 April. 2017

Det virkede enkelt, da Per Stig Møller som miljøminister i 1992 vedtog at beskytte diger, der har biologisk, kulturel eller landskabelig værdi. Udgangspunktet for beskyttelsen var alle diger, der var indtegnet på de såkaldte fire-centimeterkort, der på den måde fungerede som en slags bruttoliste.
Planen var at luge ud i listen efterhånden, som digerne blev vurderet individuelt. Mens vurderingen stod på, skulle kommunerne være tilbageholdende med at give dispensation til at pløje hen over diger. På mange måder en fornuftig plan.
Problemet er bare, at planen her 25 år efter endnu ikke er ført ud i livet. Danske landmænd har stadig kun et 25 år gammelt kort at forholde sig til. Mange aner ikke, om de har beskyttet dige på deres ejendom eller ej.
Og nej, det er ikke en forsinket aprilsnar. Der er gået 25 år med uklarhed og et væld af sager mod landmænd, der har fjernet diger. I øjeblikket er der mange hundrede verserende sager, kunne man læse i sidste uges avis.
Det må slutte, og derfor har vi hos Landbrug & Fødevarer presset på for en løsning. Den politiske vilje er til stede, men en af udfordringerne har været at finde ud af, om det er staten eller kommunerne, der skal betale for at få vurderet digerne og revidere det gamle kort.

I sidste uge mødtes jeg derfor med kulturminister Mette Bock (LA) for at diskutere sagen. Ministeren havde stor forståelse for problemet og var ikke afvisende over for at forsøge at finde en løsning. Vi fik ikke noget endelig svar eller løfter på mødet, men jeg har grund til at håbe på, at vi endeligt kan få gjort op med 25 års forsømmelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar